Bagom fotografen

Hejsa!
Det er mig, der er bag kameraet.
Jeg hedder Maja Madsen og jeg elsker mennesker!
Jeg er 25 år, selvstændig erhvervsdrivende og har taget billeder siden kunne trykke på udløseren.
Mine værdier:
Jeg er stor forkæmper for kropspositive værdisæt som fx at “alle kroppe er gode kroppe” og at en nøgen krop, ikke er iboende seksuel, men kun når der er samtykke. Jeg er også aktivt imod diskrimination af hudfarve, alder og størrelse da det konventionelle skønhedsideal er noget kulturelt og tillært, som ikke skal stoppe os i at finde skønhed i alle slags kroppe!
Uddannelse:
I 2017 bestod jeg grundforløbet til fotografuddannelsen i Viborg med højeste karakter, men valgte ikke at starte i lære og gøre uddannelsen færdig – i stedet måtte jeg ud og smage på livet og har nu eget firma.
Jeg har snydt lidt hjemmefra da mine forældre er grafikere, så jeg er vokset op med kendskab til diverse redigeringsprogrammer og æstetisk og visuel sans er i mine gener.
Gennem min uddannelse fandt jeg ud af, at jeg brænder allermest for mødt med mennesket og at give mine kunder en god oplevelse. Jeg er efterhånden blevet rigtig godt til at gøre folk omkring mig trygge, så de kan slappe af og være helt sig selv. Det kommer mig rigtig meget til gode som fotograf, og jeg nyder udfordringen i at få det skønne og unikke frem i alle mennesker.
Jeg glæder mig vildt meget til at høre fra netop dig!
Alle spørgsmål er mere end velkomne.
Du kan kontakte mig på mail: fotografmajamadsen@hotmail.com
Med venlig hilsen
Fotograf Maja Madsen
Referencer
"Maja har taget de fineste billeder af mig ude i naturen - lige som jeg ønskede.
Hun har fanget lyset, stemningen, og detaljerne på en smuk måde, og hun var så god til at guide mig,
der ellers er lidt utryg foran et kamera."

Kristina Favn
Kunde
"Super professionel og tryg oplevelse!"

Tekla
Kunde
"Jeg fik Maja anbefalet af en veninde, der heller ikke kan lide at blive fotograferet. Min venindes billeder var simpelthen så gode. Maja havde virkelig formået at fange min venindes 'glimt i øjet'.
Under min session var det tydeligt at mærke, at Maja sætter en stor ære i, at få folk til at slappe af. Min veninde følte også, at Maja på en helt naturlig måde, støttede og hjalp os undervejs. Vi har begge følt os trygge og i gode hænder – hvilket præcis er dét, hun lover på sin hjemmeside.
Professionel, har styr på lys, baggrund, farver, og lytter til, hvad billederne skal bruges til.
Og så er Maja helt utrolig nærværende - Jeg kan kun give Maja min største anbefaling."

Mette Graves
Kunde
"Jeg kan ikke huske nogensinde at have været glad for min krop. Jeg har altid haft en følelse af, at der bare var for meget af mig alle de forkerte steder. Efter MEGET arbejde med mig selv, går det fremad, så for nyligt besluttede jeg at få taget nogle kropspositive nøgenbilleder af mig selv.
Jeg var virkelig nervøs op til mit photoshoot. Men jeg glemte rigtig hurtigt mine bekymringer, da vi kom i gang. Maja tog mig i hånden og guidede og støttede mig igennem det hele. Jeg grinede meget og slappede mere og mere af min egen krop, så det var helt underligt at tage tøj på bagefter. Den gode følelse sad endda i kroppen på mig resten af dagen, og jeg fik en dag, hvor jeg følte mig smuk og perfekt i min uperfekte krop.
Da jeg så billederne, blev jeg SÅ positivt overrasket. Jeg ser meget bedre ud end inde i mit hoved. Det kan lyde plat, men at få taget de billeder har fået mig til at omfavne, hvordan jeg ser ud, og givet mig et meget mere positivt forhold til min krop. Jeg havde en fantastisk bekræftende og empowering oplevelse med at få dem taget, og fandt ud af, at jeg faktisk ser fantastisk ud, da jeg så billederne, selv med deller, ar og strækmærker, og jeg kan virkelig anbefale det til alle!"

Anonym
Kunde
"Maja er en dygtig fotograf, og utrolig god til at skabe en afslappende og positiv atmosfære. Hun fik mig ret hurtigt til at slappe af og nyde at få taget billeder.
Man kan tydeligt mærke, hvor meget hun brænder for at tage billeder."

Line
Kunde